Logo Center
| Samtaleterapi | Parterapi | Kunstterapi | Kropsterapi | Selvudvikling | Meditationsgrupper |
Kunstterapi i Randers

Som psykoterapeut tilbyder jeg kunstterapi i Randers. Kunstterapi er en mulighed for dig, der kunne ønske at arbejde med dig selv kreativt, og som ønsker at bruge kreativiteten til at opnå større indsigt i dig selv og dit liv.

Kreativiteten er en døråbner til kroppens impulser og til vores følelsesmæssige virkelighed. Hos børn er kreativiteten en del af det at være her, være til stede og indtage verden. Kreativiteten er spontan, og den er fuld af livslyst og glæde. Børn er kreative med en lethed, som vi voksne ofte kan misunde. Men vi har stadig kreativiteten i os – vi har bare glemt, at gøre brug af den.

kunstterapi

Kunstterapi som metode
Ved hjælp af kunstterapeutiske øvelser hvor vi inddrager forskellige materialer (maleri, ler, collage, tegning mm.) vil vi søge at finde ind til uopdagede ressourser i dig. Kreativiteten kan netop åbne ind til vores kvalitetsområder. Samtidig kan et kunstterapeutisk produkt være et billede på din tilstand lige nu og de forhindringer der ligger på din vej.

kunstterapi i Randers
 

En kunstterapisession
En kunstterapi-session vil ofte foregå lidt som en almindelig terapi-samtale, men hvor der er afsat tid til en kreativ øvelse, som du laver (oftest i enerum) og som vi taler sammen om bagefter. Vi tager i kunstterapi-øvelsen udgangspunkt i det, der fylder for dig i dit liv.

kunstterapi i randers ved psykoterapeut Pia Lund Andersen
Psykoterapeut og Kunstterapeut - Pia Lund Andersen - Center for Terapi og Selvudvikling, Vester Kirkestræde 14, 8900 Randers C -Telefon 20 99 40 10